Overdådigt og fromt
Julen var en afgørende højtid i renæssancen, særligt for Christian 3. Kongen var et dybt troende menneske, og han havde netop reformeret den danske kirke efter den protestantiske tro.
Renæssancens fester var kendetegnet ved en overflod af mad, drikke, udsmykning, åndelighed, underholdning og prangende festtøj. I renæssancens glædede man sig over at vise sin rigdom frem, og der var en veludviklet gavetradition. Når kongen kom til byen, kunne byens borgere da også gøre sig håb om gaver. Gavmildhed var nemlig en måde at sikre sig fortsat opbakning i riget.
Overfloden må have været øjensynlig for enhver, når man så de overdådige mængder af fødevarer, som blev beordret til Nyborg til kongens hof. Fra kancelliets brevbøger kender vi til de utallige tønder af saltet flæsk, smør, sennep, enebær, æbler, pærer, sild, ørreder, laks, persillerødder, kråser flommefedt, svinehoveder, saltede gåsekroppe, mjød, rhinskvin, hamborgsk øl, malt, humle, mel, råvildt, makrel, ål, torsk, kuller, sild og meget, meget mere, som skulle sikre en kongelig tilværelse på slottet i Nyborg. Særligt må Christian 3. have været glad for sild og rokker: 36 af de i alt 120 tønder beordrede sild skal være til ”Kongens egen mund” (hvilket dog nok må tolkes som til kongens bord), og al fangst af pilrokke skal gå direkte til kongen.
Den protestantiske tro, som Christian 3. havde indført i riget, satte dog også sit aftryk på festlighederne. Eleverne på Nyborgs latinskole blev inviteret op på Nyborg Slot for at afsynge de nye, fromme lutherske salmer med deres klare, lyse drengestemme, og resterne fra kongens overdådige festborde blev overgivet til byens fattige, som jo også skulle være mætte.
Jul i den gamle Kongeby skabes med inspiration fra historien om Christian 3.’s vintre i Nyborg.