Aftalebetingelser for Danehof - en middelalderfestival i verdensklasse
Her får du det samlede overblik over aftalebetingelserne for middelalderfestivalen Danehof i Nyborg.
Arrangør: VisitNyborg (en del af Nyborg Kommune), Torvet 2B, 5800 Nyborg, CVR: 29189722.
E-mail: visitnyborg@nyborg.dk
Telefon: 6333 8090
Varighed: Danehoffestivalen bliver hvert år afholdt den første weekend i juli. Årets aktuelle åbningstider informeres på forhånd og skal overholdes.
Standard placering for afholdelse: Bymidten i 5800 Nyborg.
Bodholders ansøgning om deltagelse: Du ansøger om en bod på www.visitnyborg.dk. Ansøgninger behandles løbende og skal godkendes af VisitNyborg.
Informationer: Ved ansøgning indhentes dine informationer angående stadeperson, virksomhed samt øvrige kontaktoplysninger. Hvis I opdager en fejl i tilmeldingen, bedes I hurtigst muligt rette henvendelse til VisitNyborg på mail visitnyborg@nyborg.dk eller på telefon 6333 8090, så fejlen kan udbedres. Vær opmærksom på, at der skal oplyses enten CVR-nummer eller CPR-nummer, inden bindende aftale kan godkendes.
Depositum: Der vil blive opkrævet et depositum inden for to uger efter, din ansøgning til Danehoffestivalen er blevet godkendt. Denne skal betales i henhold til betalingsfristen og er den bindende aftale mellem dig og VisitNyborg. Hvis alle betingelser i forbindelse med din deltagelse i afholdelsen af Danehoffestivalen er overholdt, vil depositum blive tilbageført til din NEM-konto inden 14 dage efter afholdelsen af festivalen.
Opkrævning af bodleje: Du vil blive opkrævet bodleje inden Danehoffestivalens afholdelse. Bodlejen skal betales minimum fire uger inden festivalens start. Manglende betaling eller udeblivelse fra festivalen fritager dig ikke for at betale bodlejen, når betalingsfristen er overskredet.
Bodholderens annullering: Hvis du ønsker at annullere din godkendte ansøgning til Danehoffestivalen, fortabes retten til tilbagebetaling af depositum. Ved annullering mindre end fire uger før arrangementet, fortabes retten til tilbagebetaling af det fulde beløb.
Forsikring: Al deltagelse til Danehoffestivalen foregår på eget ansvar og for egen forsikring.
Toiletforhold: Der vil blive stillet fælles, private toiletforhold til rådighed for alle bodholdere. Det vil blive adviseret ud via informationsbrev, hvor disse er lokaliseret, når vi nærmer os festivalens start.
Force majeure: Der tages til Danehoffestivalen forbehold for force majeure. Aftalen frafalder ved større ekstraordinære situationer, såsom krig, strejke eller naturkatastrofe mv.