Nyt frivilligmøde 9. marts
Der er allerede stor opbakning til at være frivillig til Danehof 2023. Da ikke alle interesserede kunne deltage i det første frivilligmøde 7. februar, har Østfyns Museer stablet endnu et på benene 9. marts. Så kig forbi, hvis du vil høre mere om at være frivillig til Danehof til sommer.
Kunne du ikke deltage i det første frivilligmøde i forbindelse med Danehof, så har du nu mulighed for at deltage på et møde i marts.
Et stort event som Danehof ville ikke være muligt uden hjælp fra de frivillige, og uanset om du har været frivillig før, eller om det er noget helt nyt, du har lyst til at give dig i kast med – så er du meget velkommen til frivilligmøde vedrørende Danehof 2023. Årets første frivilligmøde blev afholdt i februar (med stor tilslutning), og vi inviterer nu til et møde med samme indhold, for alle dem der ikke havde mulighed for at deltage i februar.
På mødet får du en række praktiske informationer om det at være frivillig til Danehof, et overblik over hvilke opgaver du kan tilmelde dig samt information om årets tema og generelle nyheder.
Hvorfor være frivillig til Danehof?
Som frivillig til Danehof kan du helt selv bestemme dine arbejdsopgaver, imens du hygger dig sammen med venner og andre frivillige. Du kan danse, lave små skuespil, være skatteopkræver eller måske hjælpe de ansatte med praktiske opgaver. Der er masser at taget fat på, og det er altid en stor oplevelse at være med til at skabe det populære middelaldermarked i Nyborg.
Praktisk information:
Sted: Tinghuset, Stendamsgade 9, 5800 Nyborg
Tid: 9. marts kl. 19.00