Margrete 1.
Margrete 1. var en af de vigtigste dronninger i Danmarkshistorien, og hun samlede hele Norden under et samlet kongerige kaldet Kalmarunionen.
Margrete 1. (1353-1412)
Margrete 1. er anset som en af de mest indflydelsesrige dronninger i Danmarkshistorien og er måske mest kendt for at forandre norden. Dronningen sikrede under Danehoffet i 1377, at Grønland og Færøerne endnu i dag er en del af rigsfællesskabet. På dette Danehof fik Margrete 1. stadfæstet valget af sin bare 6-årige søn Oluf som konge af Danmark, og efter Margretes mand, Kong Håkan af Norges død i 1380, blev Oluf regent for både Norge og Danmark. Med Norge blev de nordatlantiske øer, heriblandt Grønland og Færøerne, for første gang en del det danske rige. Dette var dermed det første skridt mod dannelsen af Kalmarunionen. Foreningen af de tre nordiske riger, Danmark, Norge og Sverige er komplet, da Margrete efterfølgende får inkorporeret Sverige i en nordisk union med sig selv som regent. I Nyborg blev Vor Frue Kirke bygget af Margrete som tak til Gud for sejren, der gjorde, at Sverige blev inkorporeret under dansk herredømme. Dronningen udbyggede og forskønnede desuden Nyborg Slot, blandt andet slottets sal, der har et lysindfald fra tre sider.