Våbenskjolde på flag og bannere

En ægte ridder har naturligvis sit eget våbenskjold, som viser noget om ridders slægt og herkomst. Våbenskjoldet pryddede ofte ridderens eget skjold, men også farver og symboler blev hyppigt anvendt til f.eks. dækkener på ridderens hest, hovedbeklædning og naturligvis på ridderes slot og gods. Vidste du i øvrigt, at der alene på Fyn er 123 slotte, herregårde og godser. Alle har de været en vigtig del af kongens rige, Danmark, og de mange riddere er blandt andet kommet fra disse mange slotte, herregårde og godser rundt om på Fyn, men også fra resten af riget, som igennem tiden har inkluderet vor tids Norge, Sverige, Nordtyskland mv. En overgang var det danske kongerige Europas geografisk største kongerige, og i centrum af det hele lå den kongelige residensstad Nyborg. 

Til Danehof er Kongens by Nyborg pyntet op med bannere og flag med de mange ridderes våbenskjolde, og som alt andet med Danehof, har også disse et autentisk og ægte udgangspunkt. I denne artikel kan du læse mere om mange af de riddere og deres våbenskjolde, som pryder Nyborg til Danehof og se den moderne fortolkning af de autentiske våbenskjolde. De moderne fortolkninger er ikke alle 100% autentiske, men er kraftigt inspireret af en eller flere af de oprindelige våbenskjolde.

Bernekel skinkel til Iversnæs (nu Wedellsborg, Vends H.), Enggaard (nu Gyldensten, Skovby H.), Jersøre, som han kjøbte af Poul Nielsen, og Frøbjerg (Baag H.), nævnes 1382 som Fuldmægtig for Dronning Margrethe, var 1387 Høvedsmand paa Hindsgavl og nærværende paa Skovby Herredsthing, beseglede s. A. den fynske Adels Hyldingsbrev, kalder sig i Seglet Detlev Schinkel, som altsaa har været hans virkelige Navn, beseglede 1388 sammen med Borkvard Skinkel, var 1390 sammen med Detlev, Hartvig, Reimer og Henneke Ottesen Sested Forlover for Ludeke Tøtink anders geheten Zestede, var 1395 Forlover for Kong Erik ved Forliget paa Lindholm, var Ridder i Fasten 1396, tog s. A, sammen med Johannes Stigsen Vidne af Baag Herredsthing, at Gods i Emtekjær hørte til Iversnæs alt i Hr. Anders Stygges Tid og Lyder Krummediges, var 1397 nærværende ved Kongevalget i Kalmar, fik 1398 Pantebrev paa Rugaard, Skovby Herred m. m. for 6000 Mrk., Hindsgavl havde han som Gavepant for 4000 Mrk., Rugaard for 2000 Mrk., var 1399 Forlover ved Forliget i Nykøbing med Hansestæderne, ligeledes ved Forliget i Flensborg med Kong Albrecht og 1411 ved Forliget i Kolding, beseglede 5 Mai 1418 sammen med Claus Skinkel til Vitterlighed med Borkvard Limbek. Bernike Skinkel, skænkede 1417 noget gods i Hundstrup sogn, Sallinge herred til Knudsalteret i Svendborg Vor Frue. [2]

Anders Jakobsen Lunge til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg H.), Broby (Alsted H.), mageskiftet 1417 til Sorø Kloster, Ryegaard, som han 1403 solgte til sin Broder Hr. Folmer, Gjerdrup (V. Flakkebjerg H.), købt 1417 af Jep Jensen (Godow) og Ordrup (Voldborg H.), hvori han 1425 erhvervede Part fra Claus Venstermand, beseglede 1382 til Vitterlighed med sin Fader, var 1388 endnu kun Væbner, men 1390 Ridder, 1396—97 Høvedsmand paa Kalmar og kæmpede med Fetaliebrødrene, 1397 Rigsraad, 1398—1400 Høvedsmand paa Helsingborg, kjøbte ved 1404 Gods i Falkerslev af sin Broder Niels, 1412 Hofmester, oplod s. A. Jens Jepsen (Baad) sin Rettighed i Stødby Hovedgaard, 1415—16 Sendebud til Kirkemødet i Constanz, deltog 1416—17 i Forhandlingerne om Kjøbenhavns Afstaaelse til Kronen, 1419 og 1423 Høvedsmand paa Ravnsborg og Tranekjær, holdt 1419 Skifte med Hr. Bonde Due om Arv efter sin Hustrus Bedsteforældre Hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og Fru Johanne og fik da en Trediedel af Asdal og Skovgaard samt Knivholt og Bøgested, fik s. A. Skafterup i Pant af Hr. Bonde Due, men havde alt 1390 skrevet sig til denne Gaard, der altsaa maa have tilhørt hans første Frue, var 1419 med Hr. Erik Krummedige og Hr. Iven Bryske Kongens Høvedsmænd i Sønderjylland, hvor de bl. A. befæstede Flensborg, førte 1421—25 en langvarig Trætte sammen med Hr. Jørgen Rud mod Hr. Axel Pedersen (Thott) om ;Besiddelsen af Ordrup, var 1424 den første Verdslige, som aflagde Vidnesbyrd om Sønderjylland, stiftede s. A. et Alter i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn for sin, sine Husfruers og deres Forældres Sjæle, til hvilket Præsentationsretten skulde være hos den ældste af hans Slægt, som hans fædrene Vaaben fører, da beseglede med ham Fru Elne Evertsdatter, Hr. Jep Lunge af Stadager, Ove Lunge, Jesse Lunge og Oluf Lunge af Næsby, skrev sig 1426 til Basnæs og skødende da en Gaard i Vindeby til sin Svoger Jens Andersen, levede 1427, var død 2 Juni 1429.

Stig Anddersen Thott til Næs (Onsø H.), beseglede 1386 med Dronningen, var 23 Aug 1390 Ridder, 1391 ligesom Stig Pedersen (Krognos) og Holger Jensen (Urup) „gener" af Anders Pedersen (Panter), var 1395 Høvedsmand paa Helsingborg og fik Gods i Pant af Jens Due, deriblandt en af Philip Aagesen (Thott) købt Gaard, beseglede s. A. Forliget paa Lindholm og 1397 Kongevalget i Kalmar, var da Høvedsmand paa Skanør og Falsterbo, nævnes s. A. med Stig Pedersen blandt Peder Nielsen (Galen)s Samfrænder, beseglede 1398 Forliget med Hærmesteren og 1401 Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente, tilskødede 1402 sammen med Anders Pedersen og Hr. Gustav Mattissen Dronning Margrethe deres Rettighed i Bursø (Marsvinsholm), var 1405 nærværende i Helsingborg ved Forliget om Jens Jensen (Broks) Drab, gav 1406 Gods i Bare Herred til Lund Domkirke for sin og sin Hustrus Aartid, levede 20 Jan. 1412, men var død 29 Marts 1417, hans Signet blev 1671 fundet i Haven ved Næs.

Jens Eskilsen Falk til Vallø, fik 1395 af Jens Axelsen (Ulfeldt) tilskjødet Egebjerg ogLæstrup (Ods H.) for det Pant hans Fader og Farfader havde i Høiby i Skaane, men oplod Aaret efter Dronning Margrethe dette Gods, beseglede 1395 sammen med Eskild Falk Forliget i Lindholm og 1398 i København Forbundet med Hærmesteren, var s. A. Ridder og nævnes i Fru Ide Falks Testamente, solgte 1399 sin Hovedgaard i Særløse (Voldborg H.) til Hennike Gyncelinsen og aaret efter med Jens Axelsen deres Rettihed i Egebjerg til Dronning Margrethe, beseglede 1401 Kong Eriks Stadfæstelse paa Dronning Margrethes Testamente, levede endnu 6. Jan. 1498, men var død 1409, da Skjern Hovedgaard skiftedes mellem Børnene; g. 1 med Margrethe Holgersdatter hvis Moder Fru Mærte Aagesdatter, Hr. Otte Jensens Efterleverske, 1401 pansatte Axel Pedersen Brahe sin Arv efter hende.

Anders Brodersen Baad til Skedal med meget mere Gods i Halland og Skaane, 1382 forlehnet med Kongsbak, 1389 med Varberg, 1399 med Laholm, siden med Kalmar, var 1393 Medanfører ved Stockholms og 1398 ved Visbys Beleiring, blev 28 Aug. 1410 halshugget udenfor Sønderborg paa Als for Brud paa Landefreden (Voldtægt); han var en rig og mægtig Mand, der stod i stor Gunst hos Dronning Margrethe, som enddog stiftede en Sjælemesse for ham; men ellers var han ilde lidt for Tyrani og løse Sæder.

Stig Pedersen Krognos Beseglede 1387 Dronning Margrethes Hylding og var da Endnu Væbner, var 1390 Ridder og beseglede 1391 med Anders Pedersen (Panter), der kalder ham sin "Gener", nævnes 1395 i Forliget paa Lindholm og 1398 i Fobundet med Hærmesteren som Rigsraad, beseglede 1397 til Vitterlighed med sin Moders Søsterdatter Ingeborg Nielsdatter Galen, kjøbte 1401 Bollerup Hovedgaard af Jep Axelsen Thott, beseglede 1411 Forliget i Kolding, levede 1412, begravet i Lunde Domkirkeunder en Gravsten, der viser Vaabnene: Krognos-Løvenbalk, Krognos-Godov og Krognos-Thott og altsaa synes lagt af Sønnen; Gift med Eva Olufsdatter (Godow) til "Kelsteistedhe" (Villands H.); andre Kilder kalder hans Frue Eline Jakobsdatter Skalder.

Jens Andersen Brock til Essendrup, var 1358 Ridder Lensmand NS 1396, drost 1374.

Peder Nielsen Gyldenstjerne Lensmand på Riberhus, bekræftede 1389 som Væbner Børglum Klosters Løftebrev om afholdelsen af en messe for Dronning Margrethe og skrives da til Aagaard.

Jens Due til Torp (Hillerslev H.), kaldes 1370 Bonde Jensens Søn og udstedte da et af Hr. Bo Dyre og Tyge Vispe beseglet Pantebrev, oplod Aaret efter til Jons Lykke Brøndum, som han havde i Pant af Anders Glob, nævnes 1377-78 blandt de Adelsmænd, som støttede Hertug Albrechts Fordringer paa den danske Trone, fik 1394 paany Brøndum i Pant af Anders Glob, men pantsatte selv Aaret efter til Hr. Stig Aagesen (Thott) Gods i Hammenhøg etc., som han havde arvet efter sin Morbroder Peder Due (54), 1396 Høvedsmand paa Helsingborg, beseglede s. A. Forliget i Lindholm og var da endnu kun Væbner, men Aaret efter Ridder, nævnes 1399 som en af Fru Ingeborg Nielsdatter (Galens) Samfrænder, 1400?1409 Hofmester, havde 1401 kun Torp som Lehn af Dronningen, var 1417 en af Voldgiftsmændene i Striden mellem Kongen og Bispen i Roskilde om København, benyttedes Aaret efter som Sendebud til Underhandlingerne med Holstenerne, beseglede 1419 til Vitterlighed med sin Søn Hr. Bonde Due.

tilføjet i DAA 1897:496; kaldes 1419 i Forbundet med Kongen af Polen: Jens Due af Torsø, Høvedsmand paa Nykøbing.