Nyborg Fyn Danmark Julekugle 2013

Julekuglen 2013

Foto: VisitNyborg

Årets julekugle 2013 er udsmykket med de karakteristiske tern fra vægudsmykningen på Nyborg Slot.

Vægudsmykning på Nyborg Slot

Nyborg Slot blev grundlagt i 1170'erne, men senest i 1193 gik byggeriet af en stor kongeborg i gang. Den er siden blevet udviddet og ombygget flere gange

Ombygningen af borgen til et slot i begyndelsen af 1500-tallet var en del af en proces, hvor Nyborg blev udpeget til landets første egentlige hovedstad i 1525. I den forbindelse fik flere af slottets rum den karakteristiske vægudsmykning, der er gengivet på vores julekugle. Mønstret (et såkaldt bosse-mønster) var højeste mode omkring 1520'erne og repræsentativ for det hof og den hofkultur, der var knyttet til Frederik I (1523-1533). Ud over, at det er meget moderne, så er det samtidig symbolet på Nyborgs rolle og status som landets første hovedstad.

Bonusinfo: I 2016 var Nyborg Slot location i DR's julekalender - Den Anden Verden. På billedet fra julekalenderen ses vægudsmykningen tydeligt i baggrunden bag skuespillerne. 

Julekuglen er produceret i et begrænset antal og er lavet af håndmalet glas.

Kuglen er nu udsolgt.