Julekuglen 2015
Årets julekugle 2015 er baseret på firkløverfrisen, der løber langs med Nyborg Vor Frue Kirkes smukke østgavl. Frisen er et af de fineste eksempler på sengotisk teglstensarkitektur, vi har i Danmark.
Firkløverfrisen på Nyborg Vor Frue Kirkes østgavl
Årets julekugle 2015 er baseret på firkløverfrisen, der løber langs med Nyborg Vor Frue Kirkes smukke østgavl. Frisen er et af de fineste eksempler på sengotisk teglstensarkitektur, vi har i Danmark.
Den gamle middelalderkirke, Vor Frue Kirke, i Nyborg blev grundlagt af Dronning Margrethe 1. (1376-1412) som en markering af den militære sejr i 1389, der gjorde det muligt at indlemme Sverige i Kalmarunionen.
Hun udvidede også Nyborg Slot og fik i 1377 valgt sin søn, arving til den norske trone, Oluf, til konge i Danmark under hendes formynderregering ved Danehoffet.
Kirken - og på mange måder hele Nyborgs historiske bymidte med kirke og slot som yderpunkter, er det eneste monument i Danmarks, der direkte kan relateres til etableringen af det geografiske set største rige i Europa.
Julekuglen er produceret i et begrænset antal, er håndmalet glas og sælges så længe lager haves hos Bureauet Nyborg og i museumsbutikken på Borgmestergården.
Julekuglen for 2015 er nu udsolgt.