H.C. Andersens fodspor i Nyborg

Da han den 4. september 1819, bare 15 år gammel, forlod barndomsbyen Odense for at søge lykken i København, gik turen som i dag over Nyborg.

Men rejsen, der i dag kan foretages med tog og over Storebæltsbroen på fem kvarter, varede dengang godt halvandet døgn. Det skyldtes ikke mindst, at turen over Storebælt foregik enten i såkaldte "smakker", mindre to- eller tremastede sejlbåde, eller i postvæsnets sejlbåde, "postjagterne", der sejlede mellem Nyborg og Korsør.

I digterens tidligste erindringer – "Levnedsbogen", der blev nedskrevet i 1832, men først udkom i 1926 – beskriver den unge Andersen denne sin første rejse og sit første møde med Nyborg:

"Nu rullede jeg da ud i Verden med 10 Rdlr, Posten havde jo de tre; jeg havde aldrig været en Miil paa denne Side af Odense, den nye Afvexling gjorte mig derfor snart glad. Jeg kom til Nyborg, saae Havet; først da jeg seilede bort, blev jeg trang om Hjertet, det var som seilede jeg nu ud i den vide Verden;..."

Rejsen fra Odense til København skulle da også blive et vendepunkt for drengen, der havde sagt farvel til sin familie og aldrig siden skulle etablere sin egen. Men rejsen til København og ud i den vide verden blev ikke et farvel til Fyn: I de 50 år fra 1823-1873 vendte digteren tilbage til fødeøen igen og igen for at besøge sin mor eller venner i Odense og rundt om på øens herregårde og i borgerlige hjem – og hver gang var Nyborg indgangsdøren.

Fra 1828 foregik sejlturen mellem Nyborg og Korsør med dampskib, og fra 1865 var der togforbindelse mellem Nyborg og Odense.

Skibsbroen i Nyborg, også kaldet Midtermolen, blev etableret af Chr. 3. i 1548 i forbindelse med en udvidelse af havnen og en udbygning af kongebyen.

Det var herfra, H.C. Andersen sejlede til Korsør, det var fra Skibsbroen, han blev hentet af herskabets hestevogn, når han skulle videre til Glorup eller Lykkesholm, og det var herfra, han gik til postgården for at tage den hestetrukne diligence, når han skulle videre rundt på Fyn eller ud i den vide verden, f.eks. via Assens og Kiel eller Svendborg og Flensborg videre ud i Europa.

I sommeren 1848 havde han desuden en ganske særlig oplevelse ved Skibsbroen. Treårskrigen var dette forår indledt med kampe ved Bov og Slesvig, og den svenske regering havde besluttet at sende hjælpetropper – omkring 4000 mand – til Fyn for at værne øen mod de slesvig-holstenske tropper. De svenske soldater blev modtaget med begejstring og hyldest på Fyn, hvor de ankom i transportskibe til Kerteminde og Nyborg, og den 9. juni beskriver Andersen i sin dagbog, hvordan svenskerne ventedes med iver:

Karlen sagde at han fra Svindinge Taarn saae Røg af Dampskibe, men det var ikke saa! kjørte til Nyborg; Porten pyntet med Blomster, det svenske og danske Vaaben en Tribune for de Syngende paa Skibsbroen. … Torden og Regn; forgjæves Venten; kjørte hjem igjen Klokken halv 7 … saae fra Svindinge Banke de Svenske Fartøier gaae ind i Nyborgfjord. Efterretning om at Preuserne gik nord paa igjen Folk flygte fra Kolding.

I Nyborg drev Johan Nicolai Gomard (1815-1900) boghandel fra 1839, og han kunne i slutningen af september 1848 berette for Andersen, at de svenske tropper havde købt samtlige af boghandelens eksemplarer af forfatterens bøger.

Gomards butik lå på Adelgade 4, til venstre for postgården. H.C. Andersen havde en særlig relation til boghandleren: Johan Nicolai var nemlig søn af den portner ved Odense Hospital, der havde stået fadder til digteren.

Da han i 1842 skriver til Gomard fra herregården Glorup for at rekvirere nogle bøger, lyder det således:

"Det glæder mig, at jeg ved et Tilfælde har mødt Dem, jeg husker Dem, som lille Dreng, og veed De det, Deres Fader har staaet Fadder til mig.”

"I Mit Livs Eventyr (1855) beretter H.C. Andersen om den tidlige og smukke profeti, som Johan Nicolais far, Jean Gomard (1746-1821), fremsatte ved dåben:

"Min Fader skal de første Dage have siddet ved Sengen hos min Moder og læst højt for hende af Holberg, mens jeg skreg himmelhøjt. »Vil Du sove, eller rolig høre efter!« har man fortalt mig, at han i Spøg har sagt, men jeg vedblev at være en Skrighals, og som en saadan skal jeg især have viist mig i Kirken, da jeg blev døbt, hvorover Præsten, der senere af min Moder omtaltes som en meget ærgerlig Mand, sagde: »den Unge skriger jo som en Kat!« hvilke Ord hun aldrig kunde glemme ham; en fattig fransk Emigrant Gomard, som stod Fadder til mig, trøstede hende imidlertid med, at jo højere jeg som Barn skreg, des smukkere vilde jeg synge, naar jeg blev ældre."

Også i H.C. Andersens romaner spiller købstaden Nyborg en central rolle. Byen er omtalt både i Kun en Spillemand (1837), De to Baronesser (1848), At være eller ikke være (1857) og Lykke-Peer (1870), men den fineste beskrivelse af mødet med Nyborg og Fyn er nok denne fra romanen O.T. (1836):

Nyborg selv synes en levende Hovedstad imod det stille sørgelige Korsøer. Nu seer man Folk paa den store Skibsbro, Spadserende pa Volden og brede Gader med høie Huse, her er Soldater, man hører Musik, og, hvad der paa en Reise er høist oplivende, man kommer i et ypperligt Vertshuus. Udkjørselen gjennem den hvælvede Port er overraskende, den er længere og større end nogen af Kjøbenhavns. Landsbyer og Bønderhuse faae et mere velhavende Udseende, end i Sjælland, hvor man tidt ved Veien troer det er en Dynge Gjødning løftet op paa fire Pæle, og da er det en Familiebolig. Fra Landeveien i Fyen seer man kun reenlige Huse; Vindueskarmene malede, foran Døren et Blomsterparti, og hvor Blomster opelskes, er altid, som Bulwer træffende bemærker, en større Cultur hos Bonden, han tænker ogsaa paa det Skjønne. Paa Grøfterne langs Veien see vi Syrener, hvide og lilla; Naturen selv har her pyntet med en Mængde vilde Papaver, som i Farvepragt kunne maale sig med de skjønneste, der opelskes i nogen botanisk Have. Nær ved Nyborg især voxe de i overvættes Mængde.