H.C. Andersens fodspor ved Glorup Gods

Tit blev H.C. Andersen hentet af herskabets vogn fra skibsbroen i Nyborg. Under opholdene tog forfatteren på en række udflugter til andre af de fynske herregårde, men han fik først og fremmest ro til at skrive på sine værker: Eventyr, dramatiske arbejder, rejseberetninger og romaner fik form her.

I dag er der kun adgang til herregården efter forudgående aftale, men haven er offentlig tilgængelig fra solopgang til solnedgang, og det er da netop også til haven, at nogle af H.C. Andersens fineste skildringer af Glorup knytter sig.

I romanen Kun en Spillemand fra 1837 bevæger hovedpersonen Christian sig en månebeskinnet nat igennem Glorups eventyrligt beskrevne have, hvor han blandt andet støder på Andromeda-skulpturen for enden af den ene af Glorups to alléer:

Han var ved Herresædet Glorup, sad paa Grøften ind til den gammeldags Have. Fra Hovedbygningen klang den Musik, han hørte; derfra straalede Lysene ud til ham. Uimodstaaeligt droges han nærmere; han lod sig glide ned mellem Buskene og var nu i Haven.

Mægtige, gamle Træer, med Grenene tæt slyngede i hinanden, dannede en uendelig lang Allee; en kvindelig Skikkelse af hvidt Marmor stod med Lænker bundet fast til en Klippeblok.

Hvad han havde hørt i »tusind og een Nat«, om fortryllede Haver og Slotte, syntes ham her Virkelighed; maaskee blev han her hjulpet og lykkelig, som man sædvanligt bliver det i Eventyrene. (Kun en Spillemand (1837).

I 1851, da treårskrigen afsluttedes, blev der holdt fest for de hjemvendte soldater på Glorup, den 7. juli.

Et telt blev rejst i alleen, og H.C. Andersen var dybt engageret i arbejdet med at dekorere det. I dagbogen skrev han detaljeret om dekorationerne i dagene op til festen, blandt andet lyder det:

Bønderfolkene henrykte over hvad de see af Teltet. »Det kunde selv Kongen see!« sagde Een.

— "Vi fik mod Aften Loftet decoreret og Alle vare meget glade ved at see hvorledes det Hele nu samlede sig."

— "Teltet er foran i Aleen 50 Alen langt, 16 bred, 10 i Midten høit og 8 paa Siderne. Uden paa for Indgangen er Rapsseilene dækket med Lagen, Grønt, Guirlande og Flag. To Indgange der foran og mellem begge indenfor Orkestret Over Dørene og til Orkester Rækværk nogle lange nytmalede Dørstykker vi fandt paa Loftet."

— "Et Fløiels Stykke fra en Præstehabit slaaet til Baggrund midt paa og en stor Flora af Gips med en frisk Rosenkrands paa Armen midt paa, et stort Flag inden for hver Dør, Krandse over Orkestret og fem Flag…. (dagbogen 6. juli 1851)."

To af H.C. Andersens skitser til dekorationen af teltet er bevaret ved Odense Bys Museer.

NB! Man må ikke gå ind i tårnene, da det kan være farligt! Parkens hængebro med de to røde tårne blev etableret i forbindelse med omlægningen af barokhaven til romantisk have.
H.C. Andersen fulgte nøje med i byggeriet, og i dagbogen fra den 4. august 1867 kan man læse, hvordan digteren fik sat sit præg på byggeriet:

"... jeg havde tidlig været nede ved Hængebroen og seet Greven og Grevindens Vaaben anbragt paa Muren tæt over Indgangen; jeg foreslog Ingeni[e]uren Englis at sætte disse op under Karnissen som paa Raadhuset i Florenz han prøvede det, Greven Billigede denne Forandring og takkede mig derfor…"

H.C. Andersen deltog også i festlighederne, da hængebroen blev indviet den 6. august 1867, og skrev i den anledning et lille digt til grevinden:

Et Huuslivs Kjærlighed og Tro
Slaaer over hver Besvær en Bro,
Gjør Vandringen saa let og glad
At Livet er et Skjønhedsqvad.