H.C. Andersens fodspor ved Lykkesholm Slot

Igennem en tiårig periode fra 1832 til 1842 kom han her på et væld af sommerlige besøg, hyppigst og længst hos den livsglade enkefrue justitsrådinde Johanne Marie Lindegaard, frem til hendes død i 1839. I juli 1832 skriver digteren til veninden Henriette Wulff, at han dagen efter (17. juli) ville gøre sin første tur til herregården, hvor omgivelserne "skal ligne Schweiz".

Her på Lykkesholm, som H.C. Andersen har beskrevet som "det smukkeste Sted jeg kender i Fyen", stortrivedes digteren:

Både pga. af den store imødekommenhed og beundring, han her modtog, men også i kraft af de smukke omgivelser, kombinationen af selskabsliv og arbejdsro – og sidst, men ikke mindst den gode mad! I brevene fra Lykkesholm er den ene omtale efter den anden af den herlige mad og drikke. Her er en enkelt eksempel fra et brev til vennen Edvard Collin den 3. juli 1836:

"De spørger mig om hvad Slags Budding vi fik paa Lykkesholm, Svaret er Marmor-Budding. Jeg skal dog beskrive Dem hvad vi fik igaar hele Dagen, saa kan De slutte Dem til Levemaaden. Først Thee med deiligt Græssmør paa Brødet; derpaa Kaffe med en Fløde, som kunde staae. Det var Klokken 8; men Kl 10 fik vi Kyllingsteg og Asparges, samt Portviin. Klokken 2 1/2 Kjødsuppe med delicate Fiskeboller. Steeg; Melon; Gjede. Høns og Jordbær, derpaa Kaffe. Klokken 8 Thee med Julekage og det deilige Smør og Klokken 10. Smørrebrød med Alleslags og varme (stegte) Aborrer. Dertil, som ved Middagsbordet, rød eller hvid Viin."

På Lykkesholm nød H.C.A. Andersen selskabslivet. Den gæstfri værtsfamilie forstod at gøre sommerdagene til en fest for digteren og for en række andre gæster. I 1836 var for eksempel den danske komponist Holger Simon Paulli (1810-1891) og skuespilleren Christen Martin Foersom (1797-1850) blandt de besøgende på herregården. I det festlige lag blev Andersens digt ”Rosenknoppen” til, og Paulli satte digtet i musik. Med skuespilleren Foersom havde digteren det dog lidt mere anstrengt, som det fremgår af et brev Edvard Colling fra den 19. juli:

"Imidlertid fik vi mange Gjæster til Lykkesholm og een af de, som blev, var Skuespiller Foersom. Han er godmodig, men saare raa! tænk! ved Middagsbordet hvor der var vist 40 Mennesker og halvdelen Damer, gjorde han med et Lommetørklæde og sine Fingre en Figur, som forestillede een med bare Laar og præsenterede den. Det eneste Komiske var, at een af Damerne, som ikke saae godt, tog Lorgnieten frem for at beskue, hvad det egentlig var. Een Morgen kommer jeg ind paa mit Værelse og der staar Foersom ganske rolig og bruger min Tandbørste. 'Geneer Dem ikke!' sagde jeg, 'men hvor gidder De bruge en Andens Tandbørste?' 'O,' svarer han, 'det bryder jeg mig s’gu ikke om, De fejler jo ikke noget!' – Da han var borte, kom da strax min gode Tandbørste ud af Vinduet, jeg vilde ikke have den til min Mund."

Lykkesholms romantiske beliggenhed og den smukke omgivende natur virkede stærkt inspirerende for digterens poetiske gemyt.
Romanen O.T. fra 1836 findes herregården beskrevet – det har vi Andersens eget ord for:

— "Kjære Ven! Nu er jeg da på den Gaard hvor jeg har ladet min Otto Thostrup finde sin Louise; for mit Hjerte kan De være rolig, det har ingen og vil ingen have, dertil er jeg for fornuftig", skrev han til Edvard Collin fra Lykkesholm i juni 1836, under det ophold, hvor han også påbegyndte sin tredje roman Kun en Spillemand (1837).

I H.C. Andersens breve fra Lykkesholm kan man læse, hvordan herregårdens historiske stemning, de mange portrætter og det pastede skæreri på stedet også har medvirket til at sætte digterens fantasi i svingninger. Den frugtbare kombination af forkælelse, inspiration og arbejdsro resulterede i, at H.C. Andersen på Lykkesholm skrev eller arbejdede på en række af sine værker:

- Digtet ”Rosenknoppen” (1836)
- Romanen O.T. (1836)
- Eventyret ”Den lille Havfrue” (1837)
- Romanen Kun en Spillemand (1837)
- Digtet ”Vi er et folk, vi kaldes Skandinaver (1839)