H.C. Andersens fodspor ved Regisse Kilde

Som barn besøgte H.C. Andersen Regisse Kilde sammen med sin mor, der deltog i de årlige religiøse sammenkomster ved Sct. Hans Marked. Andersen voksede op med både en stærk tro og en fascination af overtro, tiltrukket af såvel Jesus som de nordiske guder. Denne baggrund inspirerede ham senere til romanen Kun en Spillemand, som udkom i 1837.

”Endnu findes den Overtro hos Almuen, at enkelte Kilder her i Danmark tillægges, som i Catholicismens Tid, en stor Hellighed. Fyenboen anseer St. Regisse Kilde. ved Landsbyen Frørup for at have størst Kraft; og da et saakaldet Kildemarked er forenet hermed, strømmer Mængden herhen; fra flere Miles Omkreds, ja fra hiin Side Odense og Svendborg, komme de Syge her Natten før St. Hans Aften; de drikke af Vandet, bade sig deri og overnatte i den frie Luft. Tre Aar i Rad maa den Syge komme der, bliver han da ikke rørig og rask i den Tid, siger Almuesmanden, saa bliver han det aldrig.” [Første del, kap. VII]

Senere i digterens tredje roman, kommer der en detaljeret beskrivelse af Regisse Kilde og det kildemarked, der blev afholdt i den tilstødende landsby Frørup:

”Omtrent to Mile fra Nyborg ligger mellem Landsbyerne Ørebæk og Frørup, dog nærmest den sidste, St. Regisse-Kilde, der, som Folkesagnet fortæller, har sit Navn efter en meget gudfrygtig Frue, som af onde Mennesker blev slemt forfulgt, ja de toge endogsaa Livet af hendes Børn, men paa samme Sted, hvor dette skete, fremsprang strax en deilig Kilde. Da Fru Regisse længst var død, kom mange fromme Vandringsmænd langveis fra, for at drikke af Kildens Vand, og de byggede til hellig Amindelse et Kapel nær ved Kilden og ophængte hendes Billed der. Hvert Aar paa St. Boelmesse Dag holdtes her Prædiken, men da Luthers Lære blev indført i Landet, lod man dette Kapel falde ned i Gruus; Kilden derimod risler endnu og besøges Aar for Aar ved St. Hansdags Tid, og der holdes da et Marked.For ikke at beskues af en talrig Mængde, er det vist, at den Brug efterhaanden har hævdet sig, at det er Natten før St. Hans Aften de Syge tilbringe ved Kilden. Ved Solnedgang vaskes de i Vandet, og et Leie tilberedes til Natten; i Morgenstunden bryde de op, de Svageste føres hjem, de derimod, hvis Sygdom tillader det, blive og tage Deel i Markeds Lystigheden. I Landsbyen Frørup, hvor Kildemarkedet staaer, var man ifærd med at slaae Boder og Telte op. Paa alle Biveie saae man Kjørende og Gaaende med deres Syge; Enkelte vandrede alt over Engen, hvor, mellem Hasler og Elle, Kilden flyder; den omskygges af nogle temmelig høie Træer, paa hvilke Almuen endnu den Dag i Dag efter catholsk Skik hænger sit Offer, som bestaaer i nogle Lys. De grønne Hække rundt om maae tjene som Skjærmbrædt for de Syge, der afklædes og vaskes; deres gamle Klæder blive hængende paa Grenene, hvor da Fattige tigge dem til eget Brug.” [Første del, kap. VIII]

Vi ved med sikkerhed, at H.C. Andersen lagde vejen forbi Regisse Kilde adskillige gange efter tilblivelsen af romanen Kun en Spillemand. Udflugterne dertil blev gjort i forbindelse med hans sommerophold på den nærtliggende Glorup Gods. I dagbogen den 17. juni 1848 skriver digteren eksempelvis.: ”Løverdag 17. Skrevet hver Dag flittig paa Romanen [De to Baronesser, red.] kjørt til Mølleren i Frøerup, gaaet med Grevinden til Frøerup Kilde, høide til Høiere, Elletræer til Venstre. Smuk Udsigt fra Kilden, kjørt om ad den anden Mølle hjem”.

Digteren oplevede også det velbesøgte og livlige Kilde-marked på Skt. Hans dag. I dagbogen den 24. juni 1850 finder vi denne levende beskrivelse af både markedet og en for H.C. Andersen urovækkende oplevelse af de syge ved kilden:

”Søndag [?: Mandag] 24. Efter Bordet kjørt til FrøerupKilde-Market, det holdes paa selve Landeveien; Boutik ved Boutik, opfyldt med Mennesker, vi kunde neppe komme frem, vore Heste vare ved at tage een og anden Boutik paa Hovedet. Der lavedes Kaffe, Røgen fra Tørvene og Lugt af slet Tobak qvalte Luften. — Der stod Borde med stegte Aal i al den Støv. — Vi gik til Kilden [,] i Træerne om den hang magre spæde Lys, og en Las af et blaat Silketørklæde, Vandet raktes i en stor Bryggerhuus Sløv. Koner vadskede sig tre Gange i Vandet: »Det er godt mod mange Ting!« sagde een. Der stod en fæl Vagabundus ved Kilden, jeg havde fornæmmelse af at han maaskee vidste hvem jeg var,og kunde sige mig noget ubehageligt; som var jeg en Paria kommet i en høiere Kaste. — Jeg følte mig i Trængselen nerveus og vi gik over Gjærde, Kartoffelager, der var hyppet, over en raaden Brønd ind i Møllen, …”

Den ubehagelige oplevelse var måske en del af forklaringen på, hvorfor H.C. Andersen nøjagtig ét år efter ikke skulle nyde noget af et gensyn med markedet: [Dagbogen den 24. juni 1851] ”— I Nat sovet meget lidt. I Dag Kildemarket i Frøerup, jeg gad ikke tage derhen; det er altid det samme, gale Stimmelen og Boutikkerne paa den smalle Landevei.”