Kulturarven i Ullerslev Sogn

Fra sogn til centerby
Ullerslev Sogn består af byen Ullerslev og de omkringliggende jorder. Sognet ligger omkranset af nabosognene Flødstrup, Aunslev, Skellerup, Rønninge, Birkende og Rynkeby. Ullerslev Sogns historie har igennem århundreder været nært knyttet til nabosognet Flødstrup. 11500-tallet delte de to sogne en fælles præst. Ullerslev var annekssogn til Flødstrup, hvilket betød, at de to sognes fælles præst var bosiddende i Flødstrup. Fra 1841 til 1937 udgjorde de to sogne en fælles sognekommune. Ullerslev Sogn er et landsogn, der med tiden har udviklet sig til centerby for dets opland.

Gemt under mulden
Ullerslevs Sogns fjerne fortid er ikke tydeligt aflæselig i landskabet. 11600- og 1800-tallets præsteindberetninger måtte Ullerslevs præster melde intet at berette, når spørgsmål faldt på tilstedeværelsen af gravhøje. Det samme er tilfældet i dag, hvor der stadig ikke er registreret en eneste gravhøj i sognet. Det betyder dog ikke, at fortiden ikke er der, nærmere tværtimod. Der er gennem tiden dukket mange interessante fund frem fra Ullerslevs muld. Især er der fundet mange såkaldte depotfund. Det vil sige genstande, der er nedgravet af vores forfædre, enten for at beskytte dem mod fjender eller som offergaver. Et af disse fund blev gjort i 2021, hvor to detektorførere fandt en samling bronzealdersmykker på en mark nord for byen. Smykkerne var revet i stykker af Landbrugsmaskiner, men man kan tydeligt se, at de har tilhørt en fornem kvinde.

Oppe under loftet
Ullerslev Kirke er opført i den tidlige middelalder. Kirken er rigt dekoreret med kalkmalerier. Et af de mest markante malerier forestiller korsfæstelsen, men Ullerslev Kirke rummer også mange rosetter, andre geometriske mønstre, naturelementer og smukke farvelagte bånd langs hvælvingerne. 12 af Ullerslev Kirkes kalkmalerier menes at være udført af en maler, eller en gruppe af malere, som går under navnet "Træskomaleren". I Ullerslev findes der også mange tekststykker, og sågar også en skreven signatur: "Dette er fuldendt i 1485 af malerne Christian Petersen og Peter Lauritsen". Denne signatur er første gang, man har kunne forbinde "Træskomaleren" med navngivne personer. Tilstedeværelsen af to navne kan antyde, at "Træskomaleren" ikke var en enkeltperson, men at der derimod var tale om et værksted.

Landsbyen
Første gang Ullerslev omtales er i 1320. Her betegnes byen Ulwersleff, hvilket formentligt skal forstås som "Ulvars arvegods". I middelalderen ejede kronen, kirken eller de katolske klostre langt de fleste af Ullerslevs gårde. Både Sorø, Maribo og Skt. Hans Kloster i Odense ejede gårde i byen, men efter reformationen overgik kirkens og klostrenes gårde til kronen, og Christian d. 3. blev derved ejer af størstedelen af Ullerslevs daværende 28 gårde. I løbet af 1600- og 1700-tallet begyndte de lokale herregårde at opkøbe kronens gårde, og fra da af blev det den nærliggende herregård, Skovsbo, der havde flest gårde i byen. 11794 gennemgik Ullerslev udskiftningen, og i den forbindelse flyttede 20 af byens daværende 24 gårde ud til deres nye marker rundt om byen. Ullerslev by bestod derefter af de fire tilbageværende gårde og en større samling huse.

Landevejsbyen
13 . december 1793 udstedte Christian d. 7. en forordning, der for alvor kom til at sætte sit præg på Ullerslevs udvikling. Kongen ville have de danske provinser forbundet med hovedveje, og en af disse skulle gå fra Nyborg til Middelfart, med Ullerslev på den planlagte rute. 11820 kunne den nye hovedlandevej gennem Ullerslev tages i brug, og dens betydning for byen blev hurtig tydelig. Ullerslev gik fra at være en traditionel landsby, stort set udelukkende bestående af gårde, til i løbet af få år at bestå af næsten tre gange så mange huse, som gårde. Flere og flere flyttede til Ullerslev, og i løbet af et halvt århundrede blev byens indbyggertal mere end fordoblet. Den tidligere landsby havde, med hovedlandevejens anlæggelse, udviklet sig til en landevejsby.

Ildens bytte
Kort tid efter Landevejens anlæggelse blev Ullerslev ramt at en katastrofe. Ildebrand har
gennem alle tider, især mens alle tage var lavet af strå, været lokalsamfundenes store frygt. I 1833 opstod der brand i en af byens gårde. Branden faldt desværre sammen med en uheldig vind, så ilden spredtes hurtigt til bymidten. 16 af Ullerslevs stråtækte, bindingsværksbyggede ejendomme blev flammernes bytte, og 76 mennesker mistede deres hjem. Ilden tog ikke blot huse, men også ejendele, tøj og værktøj. Sognepræsten bad derfor resten af Fyn om hjælp. Gaverne kom fra nær og fjern og bestod af alt fra penge til sengelinned, brød og ærter. Ved genopførelsen blev det bestemt, at hver tredje hus på de små grunde på hovedvejens nordside skulle Ligge tilbagetrukket for at mindske brandfaren. De fleste af disse huse blev nedrevet i forbindelse med en vejudvidelse i 1960’erne.

Med eget stop på linjen
I 1865 etableredes Dronning Louises Jernbane mellem Nyborg og Middelfart. Jernbanens navn kommer sig af, at banen blev indviet til dronningens ære på Hendes Majestæts fødselsdag 7. september. Toget gjorde holdt ved otte fynske stationer, heriblandt Ullerslev. Ullerslev Station blev anlagt et stykke udenfor byen. Stationen fik foruden ventesale, kontor og postekspedition, også en 1. sals bolig til stationsforstanderen. Rejsende og handlende fandt hurtigt glæden ved at benytte stationen, og Ullerslev blev et sted, hvor diligencen fra de fynske købstæder gjorde holdt, så passagererne kunne komme videre med jernbanen. 11973 blev Ullerslev station omdannet til "trinbræt". Man kunne fortsat tage toget til og fra byen, men udgifterne blev mindre, da man behøvede færre folk. Stationsbygningen blev nedrevet i 1975, mens trinbrættet i Ullerslev forsatte frem til 1979.

Stationsbyen
Jernbanen blev startskuddet til dannelsen af en ny bydel, Ullerslev stationsby. Allerede i løbet af de første år opstod der omkring stationen en Lille bebyggelse, hvis kerne var et mejeri syd for banen og en kro nordfor. Senere fulgte blandt andet en maskinfabrik og en savmølle. Stationsbyen tiltrak også en del håndværkere, en købmand og en slagter. Snart blev der opført en realskole, og byen fik egen læge såvel som dyrlæge. Efterhånden bosatte flere og flere sig i området omkring stationen. Efter 2. verdenskrig begyndte bydelen for alvor at vokse, og i løbet af 1950’erne voksede stationsbyen sig efterhånden så stor, at den nærmede sig den gamle landsby ved landevejen. I slutningen af 1960'erne var de to bydele næsten vokset helt sammen. I dag er de to bydele bundet sammen af et nyt centrum med skole og Kultur- og Fritidscenter omgivet af beboelseskvarterer.

Et lokalt center
Ullerslev Station blev anlagt et stykke fra Landsbyen. Netop derfor fik jernbanen også meget stor betydning for byens udvikling fremadrettet. Med anlæggelsen af jernbanen blev Ullerslev et naturligt samlingspunkt i forhold til den fynske Lokaltrafik. Den tidligere landsby og landevejsby blev nu, i endnu større grad end tidligere, et sted hvor folk søgte hen, når de, eller deres varer, skulle ud i landet. Ved kommunalreformen i 1970 blev Ullerslev sammenlagt med Skellerup, Ellinge og Flødstrup. Det blev Ullerslev, der lagde navn til den nye kommune, og det var her, at kommunens centrale funktioner blev samlet. Denne nye Ullerslev Kommune blev i 2007, sammen med Ørbæk, indlemmet i Nyborg Kommune. Ullerslev er i dag den næststørste by i Nyborg Kommune, og byen spiller stadig en central rolle som centerby for dens opland og lokalområde.

Bygget til erhverv
En enkelt ejendom, Hindemaevej 69, rummer en stor del af Ullerslevs erhvervshistorie. Kort efter jernbanens anlæggelse blev den opført med et Langt toetagers forhus i historicistisk stil. Her drev konsul Kruuse fra Nyborg i en periode købmandshandel, men fra 1880 blev ejendommen i stedet ramme om et privat mejeri. Blot otte år senere blev mejeriet opkøbt af lokale bønder, som oprettede et andelsmejeri. Da andelsmejeriet i 1928 flyttede til en ny adresse i Vestergade, blev ejendommen en kort periode anvendt som lager. 11934 blev bygningen overtaget af Hans Peter Hansen, som her etablerede Ullerslev Bryggeri. Frem til 1965 stod "Peter Brygger" for fremstilling af lyst og mørkt hvidtøl, ofte leveret i form af "stakit-øl" i 5-Liters flasker. Efter bryggeriets Lukning i 1965 blev udlængerne nedrevet, og hovedbygningen blev i midten af 1980’erne ombygget til 11 boliger.