Marina

Foto: Michael Grønnemose

Nyborg Marina ligger smukt i bunden af Nyborg Fjord med 620 liggepladser fordelt over flere spændende havneafsnit og tæt ved bymidten. Området omkring marinaen indeholder legefaciliteter til børnene, grill og bålpladser, toiletfaciliteter og meget mere.

Båden skyder en fin fart hen over Storebælt. Du sidder afslappet og kigger på Europas længste hængebro. Din GPS er indstillet. Der står naturligvis "Nyborg". Om lidt begynder du på indsejlingen igennem den smukke fjord. Forbi Knudshoved og det hvide fyrtårn. Inde på kysten står fiskere på "jagt" efter Havørreder. Du glæder dig til at grille din fangst. Heldigvis ligger marinaen i Nyborg helt bynært, så du kan sagtens nå at leje en cykel og hente friske lokale kartofler fra en af de lokale gårdbutikker. På din vej skal du også lige forbi det lokale bryggeri. Det bliver rart lige at få rørt benene efter en dag på havet, og du glæder dig til igen at lægge til i Nyborg Marina - Årets Havn  2016.