Shelters og teltpladser
At sove i shelter eller i telt giver naturoplevelser det lille ekstra. Her finder du alle de steder, du kan overnatte på telt- og shelter-pladser i Nyborg.
Shelters
Shelter ved Kauslunde Å
Nyd solnedgangen over eng og å med Storebælt i ryggen. Denne plads giver også mulighed for at være aktiv i naturen.
Shelter ved Grønnehave
Nyd udsigten til Storebæltsbroen fra den skønne nærliggende strand og lav mad over bål i "den grønne have" ved kysten.
Shelter ved Plantagen v. Slipshavn
Overnat bynært og alligevel midt i et Natura2000-reservat, hvor fjorden og byens liv smelter sammen.
Dyrehavehuse naturcampingplads og shelter
Lige ud til Holckenhavn fjord på Gl. Vindingevej ligger en naturcampingplads med shelter.
Shelter ved Refsvindinge Natur og Kulturcenter
Tag en overnatning i det fri vi en af Refsvindinge Natur og Kulturcenters shelters. 10 km syd for Nyborg.
Teltpladser
Teltpladser ved Sulkendrup Mølle
Overnat i det fri, på Sulkendrup Mølles teltplads, med bålplads og brænde til rådighed.
Praktisk information
Primitive overnatningssteder
De primitive overnatningssteder er beregnet til overnatning i naturen med eller uden telt eller lignende for enkeltpersoner, familier og smågrupper. Typisk består et primitiv overnatningssted kun af en markering med en pæl og evt. en bålplads.
Her kan du læse meget mere og finde en oversigt over områder med fri teltning og lejrpladser.
Regler for overnatning i naturen
I mange af Naturstyrelsens skove må du slå dit telt op og overnatte uden at søge tilladelse i forvejen. Men der er flere ting du skal være opmærksom på. Find det hele lige her.