Jættestue ved Sulkendrup Mølle
5200 år gammel Jættestue i Sulkendrup.
Jættestuen i Sulkendrup er udformet, så den ligner en symbolsk stenøkse med skaft. Gangen vender imod solen og lyset - eller mod månens op- og nedgang i forbindelse med måneformørkelser.
Lignende jættestueformer findes også i Sydøstdanmark. Sulkendrup-jættestuen blev undersøgt i 1910'erne. Her blev fundet spor efter flere gamle grave, idet jættestuen er blevet brugt til begravelser igennem mere end 3000 år.
Både i bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen er de afdøde på forskelligvis blevet begravet i højen. De sidste 20 år har den 5200 år gamle jættestue dog været lukket af frygt for sammenstyrtning.
Med restaureringen i 2013/2014 kom jættestuen endelig til sin ret som et vigtigt monument for den danske oldtid, og fremover kan alle med interesse for oldtidshistorie og arkæologi besøge stedet..