Jul i Nyborg Vor Frue Kirke
Så er det tid til julehygge i Nyborg Vor Frue Kirke. Som altid er der julegudstjenester og julehygge på programmet. Orientér dig om kirkens julearrangementer nedenunder.
Søndag 1. december
14.00: Adventsgudstjeneste for børn og familier – og kreativt juleværksted
Det er 1. søndag i advent. Efter børnegudstjenesten i kirken julehygger vi med lidt julegodter og med kreativt juleværksted i Korsbrødregården sammen med kirke- og kulturmedarbejder Stine Frederiksen. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Nyborg Kirkes pigekor medvirker ved børnegudstjenesten.
Præst: Ida Korreborg
Lørdag 7. december
15.00-16.00: Jule-syng-sammen
Hyggelig fællessang med kendte julesalmer og julesange sammen med kirkens organist Gitte Berggren og en af kirkens sangere.
Fri entré, og det foregår i Korsbrødegården i salen.
Søndag 8. december
16.00: Lucia-gudstjeneste
Stemningsfuld gudstjeneste med Luciaoptog med Nyborg Kirkes pigekor og kor fra Nyborg Musikskole. Under ledelse af organist Gitte Berggren.
Præst: Christian von Tangen Sivertsen
Lørdag 14. december
15.00-17.00: Julekoncert med Händels Messias
Händels kendte og elskede musikværk opføres af Skt. Olai Ensemblerne – vokalensemble og kammerorkester tilknyttet Helsingør Domkirke – samt fire internationale solister. Dirigent: Roland Haraldson.
Billetter koster 150 kr. og kan købes på nyborgkirke.dk eller ved døren.
Søndag 22. december
16.00: De 9 læsninger
Julens traditionsrige musikgudstjeneste med bibellæsninger, der spænder fra skabelsen til Jesu fødsel, vekslende med fællessang af julesalmer og korsatser sunget af Nyborg Kirkes Højmessekor under ledelse af organist Claus Tolstrup.
Hele december
Hjertetræer på Nyborg Kirkegård
I adventstiden og hen over julen vil der stå et par juletræer og en fortællebænk på Nyborg Kirkegård ved Kronprinsensgade. Her kan børn og voksne sidde sammen, mindes dem, de holder af, og skrive en kærlig hilsen på et rødt hjerte, som hænges op på juletræet. Skilte fra indgangsporten og hen til hjertetræerne vil vise vej.