
Kogsbøllesporet (4 km)
Kogsbøllesporet byder på en spændende vandretur gennem Østfyns varierede natur. Følg kløften langs Kogsbølle Bæk og oplev det smukke overdrev, der har været brugt til græsning i århundreder.
Naturen
Sporet følger kløften langs Kogsbølle Bæk, som er et sidetilløb til Ørbæk Å og munder ud i Holckenhavn Fjord. Terrænet er karakteristisk for Østfyn, som består af vidtstrækte moræneflader gennemskåret af tunneldale og kløfter formet af smeltevandsfloder i istiden. Naturtypen pả dette omräde kaldes for et overdrev. Overdrev finder man eksempelvis i kuperet terræn, hvor bønderne ikke kunne dyrke deres marker og i stedet brugte områderne til græsning for deres dyr. Græsningen gjorde, at områderne blev holdt lysåbne kun med enkelte træer eller store buske. Det gav gode betingelser for de urter og planter, der trives bedst pä næringsfattige og solrige omrader.
Praktisk info
Vær opmærksom pả, at der går kvæg pa det indhegnede område.
De røde prikker på kortet angiver, hvor der er faldlåger.
Sporet består delvist af trampestier og påvirkes derfor af årstiden og planternes vækst. På grund af terrænet anbefales robust og vandtæt fodtøj.
Færdsel er pà eget ansvar.
Vandreruten går over både private og offentlige arealer.
Husk:
- Hold afstand til dyrene og sæt farten ned, når du passerer dem
- Undlad at fodre kvæget
- Hold øje med kalvene og gå aldrig mellem ko og kalv
- Hold hunde i kort snor
- Tag dit affald med hjem
Tak fordi du tager hensyn og passer pà dyrene og naturen.