Restauranten på Storebælt Sinatur Hotel & Konference
Udsøgt hjemmelavet mad, hvor alt er lavet fra bunden, med panorama udsigt over Storebælt, på Storebælt Sinatur hotel og konference.
Restaurant med udsigt
Nyd et lækkert måltid i vores lyse restaurant med panoramaudsigt over det smukke Storebælt. Her byder vi på spændende kulinariske oplevelser baseret på lokale og økologiske råvarer. Vores menuer følger årstiden og tager udgangspunkt i de råvarer, der er i sæson.
Vi har Det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket er din garanti for, at 60-90% af alle mad- og drikkevarer er økologiske.
Omtanke for klima og miljø er en stor del af vores DNA, hvilket også afspejler sig i vores køkkener. Ud over at handle lokalt og økologisk har vi også egen urte- og køkkenhave og æblegård som vi inddrager i vores madlavning.
Alle er velkomne til at spise i restauranten mandag-torsdag. Fredag og lørdag er forbeholdt større selskaber med 10 personer eller derover. I sommerferieperioden er restauranten åben for alle mandag-lørdag.
Vi anbefaler, at du bestiller bord i forvejen.
Ønsker du at kombinere din restaurantoplevelse med et ophold i strandkanten?
Book en overnatning og glæd dig til at nyde en enestående morgenbuffet fuld af økologiske og hjemmelavede specialiteter.