
© Foto:
Tour de France 2022 - opløbsstrækningen Nyborg (2,7 km)
Nyborg var målby i Tour de France 2022. Du kan cykle på opløbsstrækningen og passere netop den målstreg, som tour-feltet gjorde den 2. juli 2022.
Da Tour de France-feltet passerede målstregen på 2. etape af løbet i 2022, skete det i Nyborg. Etapen startede den 2. juli i Roskilde og feltet kørte derfra rundt på Vestsjælland, inden det passerede Storebæltsbroen. Efter de cirka 18 kilometer på tværs af Storebælt, hvor sidevinden havde en afgørende indflydelse på selve etapen - måske endda løbet - var der kun en kort opløbsstrækning i Nyborg tilbage.
Du kan selv prøve kræfter med de cirka 2.7 km, som cykelrytterne sprintede om kap på i Nyborg.