Den grønne Kløversti
Den grønne Kløversti tager dig med rundt i Nyborgs historiske bymidte, hvor du kan opleve den middelalderlige Kongeby og residensstad.
Turen er 2,7 km.
Oplev Nyborgs bymidte som emmer af hygge og historie.
På Den grønne kløversti i Nyborgs bymidte oplever du alt fra fæstningsanlæg og historiske monumenter, til vores smukke slot og flotte natur.
Fra turens start ved Vesterhavn 3a bliver du ledt gennem Rosenbækken, hvor resterne af den længst bevarede bymur fra middelalderen i Danmark står. Herfra kommer du gennem Kongegade, som i dag er en af Nyborgs hyggelige handelsgader og videre til Slotsgade, hvor du kan opleve Nyborg Slot, slotssøen og det imponerende fæstningsanlæg.
Læs mere om turen her og find også et kort som kan guide dig rundt.
Få historien lige her!
På turen rundt i Nyborgs bymidte er der indlagt 5 stop, som vi anbefaler at du kigger nærmere på.
1. stop: Den grønne Kløversti - Bredals Monument
På Vesterhavnen står et monument til ære for kaptajn Peder Bredal. Han beskyttede Nyborg under svenskekrigene på sine fire skibe ud for Nyborgs kyst. Han fik stor betydning for Danmark da han den 14. ...
2. stop: Den grønne Kløversti - Nyborg Voldanlæg
På Voldanlægget er der masser af muligheder for bevægelse- og naturoplevelser. Du kan både løbe, cykle og vandre i området.
3. stop: Den grønne Kløversti - Nyborg Voldanlæg
Området omkring Nyborgs volde, Ladegårdssøen og Ladegårds Å byder på levesteder for en lang række forskellige dyrearter. Blandt andet fjordterner, mursejler og nordlig fugleedderkop.
4. stop: Den grønne Kløversti - Nyborg Kirkegård
Nyborg Kirkegård har en speciel historie, idet dele af kirkegården ligger på et tidligere fæstningsterræn. Den ældste del af kirkegården blev etableret uden for den daværende bygrænse tæt på fæstnings...
5. stop: Den grønne Kløversti - Nyborg Kirkegård
Et meget markant monument på kirkegården er obelisken for enden af kirkegårdsalleen. Den blev rejst i 1874 som et mindesmærke for de faldne fra de to slesvigske krige. På kirkegården findes desuden tr...
Praktisk information
Turen starter på Vesterhavn 3a, 5800 Nyborg og er skiltet med uret rundt.
Du kan få en fysisk folder ved VisitNyborg (Torvet 2b, 5800 Nyborg) eller på turens start adresse. Er du mere til et kort online kan du finde det her. Via kortet kan du bliver guidet rundt på turen og samtidig se, hvor præcist de 5 ovenstående stop ligger.
Obs: Hvis du er på cykel skal du være opmærksom på at denne rute går igennem Nyborgs centrum, over kirkegårde mv. og det er derfor nødvendigt at trække cyklen flere steder. Alternativt anbefaler vi at du vælger at gå.